INTERNATIONALISATION@HOME
MULTINA projektet sigter mod at designe og udvikle en innovativ, fleksibel og inkluderende model af praktikvirksomhed
(også kaldet uddannelsesvirksomhed).
I projektet vil vi udvikle multinationale uddannelsesvirksomheder for erhvervsuddannelsesstuderende. Målet med projektet er at skabe situationer, hvor studerende kan arbejde med internationalisation@home dvs. lære at agere i en multinational uddannelsesvirksomhed via et simuleret læringsmiljø.
MÅL
Studerende vil arbejde og lære sammen med jævnaldrende fra andre lande, styrke internationalt samarbejde, sprog og digitale færdigheder i en live setting. Dermed får de en bedre forståelse af, hvordan et internationalt marked fungerer.
De multinationale uddannelsesvirksomheder tilbyder virtuel mobilitetsmulighed for studerende. Igennem operationelle forbindelser med andre studerende i uddannelsesvirksomheder fra hele verden vil de opleve et realistisk multinationalt læringsmiljø.
Erhvervsuddannelsesinstitutioner blev udfordret i forhold til mobilitetsaktiviteter under covid-19 sundhedskrisen. MULTINA projektet skaber et internationalt læringsmiljø, som er upåvirket af eventuelle mobilitetsvanskeligheder som den nævnte pandemi m.fl.
Projektets mål er at udvikle et koncept for uddannelsesvirksomheder, som er upåvirket af de nævnte mobilitetsvanskeligheder, men som sikrer eleverne et internationalt læringsmiljø, som er trygt og realistisk. Kort sagt skaber det nye koncept en alternativ form for mobilitet og international læring med fleksibilitet og inklusion i sigte.
RESULTATER
Hovedresultatet af MULTINA-projektet gør det muligt for studerende at få indblik i international forretningsførelse, international markedsføring og internationale love og regler igennem oprettelse af filialer af deres virksomheder sammen med erhvervsuddannelsesstuderende i et andet deltagende land.
De vil opleve en simuleret virkelighed i det globale erhvervsliv. Igennem den multinationale uddannelsesvirksomhed får eleven mulighed for live at opleve arbejdsbaseret samspil som aktiv medborger. De vil lære at begå sig i en (model for) multinational virksomhed, hvor nøgleordene er:
– samarbejde
– innovation og
– inklusion i et globalt perspektiv.