PRACTICE ENTERPRISE COMMERCE AND TRADE PLATFORM
Et stort finansieringsprojekt til oprettelse af en ny markedsplads og en bank i simulerede uddannelsesvirksomheder.
Mere end 7.000 uddannelsesvirksomheder har adgang til praktisk erfaring med simuleret handel på international plan. Dette betyder, at i stedet for kun at simulere handel igennem nationale sammenhænge, vil VETCOP-platformen gøre det muligt for alle praktikvirksomheder at deltage i international handel.
Målgruppe
De mange nationale praktikvirksomheder i over 40 lande vil få adgang til den online platform, som bliver udviklet i projektet. Herigennem bliver der skabt mulighed for at lære sig færdigheder indenfor international handel. Platformen vil være tilgængelig for alle praktikvirksomheder i PenWorldWide netværket.
Læs mere på PenWorldWides hjemmeside https://www.penworldwide.org/project/erasmus-plus-vetcop/
VETCOP – Bank
Deltagere, der bruger platformen, kan foretage realistiske betalinger igennem det udviklede banksystem, der fungerer ved hjælp af strukturer og regler fra virkeligheden.
VETCOP – Markedsplads
Deltagere, der bruger projektplatformen, kan købe og sælge varer og tjenester på den virtuelle markedsplads.
Mere end 7.000 uddannelsesvirksomheder har adgang til platformen. Der er dermed god mulighed for at øve sig i og lære om international handel.
Partnere i projektet
International Business College
IBC er en af Danmarks 5 største erhvervsuddannelsesudbydere.
SIMU Learning er en afdeling af IBC.
SIMU Learning udvikler uddannelsesmæssige online forretningssimuleringsprogrammer. SIMU Learning systemer bruges over hele landet af praktikcentre (skoleoplæringscentre), der ønsker at give de studerende en mere praksisorienteret uddannelse. Igennem SIMUs program får eleverne mulighed for at forbinde de teoretiske studier med et realistisk forretningsdomæne.
Fundación Inform (ES)
Fundacio inform er en spansk organisation med lokation i Catalonien, hvis mål er at lede, koordinere og implementere forskellige undervisnings-programmer og projekter i det spanske uddannelsessystem.
Deres vision er at søge efter og indføre pædagogiske værktøjer, som kan forbinde undervisning med erhvervslivet. Indgangen til pædagogikken er at muliggøre en virkelighedstro og praksisnær undervisning igennem øvelse/ praktik som en del af uddannelsen.
REEP Euro Ent’Ent (FR)
REEP Euro ENT’ent. er en fransk non-profit organisation, der forbinder uddannelsescentre, gymnasier og institutioner, der bruger Praktikvirksomhedskonceptet i Frankrig.
Praktikvirksomheds-konceptetet blev udviklet i Frankrig for mere end 20 år siden og er primært rettet mod uddannelse af unge og voksne jobsøgende. Frankrig har siden oprettet mere end 250 praktikvirksomheder.
Pen Worldwide
Pen Worldwide er en non-profit organisation, der koordinerer et internationalt netværk af praktik-virksomheder. Netværket består af 20 juridisk selvstændige nationale kontorer. Kontorerne omfatter tusindvis af praktikvirksomheder, der hvert år uddanner flere tusinde erhvervsuddannelsesstuderende.
Website