Den Gode Historie

Den Gode Historie

Tilbud til Lagersalg hos EcoVibe Tools A/Sim
En Succes oplevelse (Conny og Henriette – Læringsinstruktører)

Hele forløbet har været en værdifuld læring i, hvad gode relationer kan medføre af godt samarbejde. At de også lærte en masse om tilbudsgivning, avancer og forhandling, samt udarbejdelse af kontrakt, som lige skulle en tur forbi økonomifolkene for at blive godkendt, det var ret godt. Især Daisy havde gavn af den proces. Som hun selv siger, så er det ikke hendes stærkeste side. Hun er sælger. Det med økonomi, ”det har man folk til”. Ikke desto mindre måtte hun selv sidde og udregne hele tilbuddet sammen med Malene og Natascha. Det var sundt for hende, for selv om økonomi ikke interesserer hende særligt, så vil hun jo gerne tjene penge. Nu har begge virksomheder så en aftale, som de skal holde øje med bliver overholdt. Det er også godt. Lad os endelig få noget mere af det.

Tak for samarbejdet – det giver så meget, når vi kan forhandle og kommunikere på tværs.

Daisy - Månedens medarbejder
En Succes oplevelse (Daisy)

Samarbejdsaftale
mellem Daisy hos EcoVibe Tools & René hos Home & Office.

Lagersalg hos EcoVibe Tools. Vi skal ha´ solgt ud af en masse af vores ikke katalog
varer, og vi skal derfor i gang med at ringe rundt til de andre SIMU virksomheder.

Der får Natascha og Malene så lavet et tilbud, hvor de har overvejet nøje, hvordan det skulle se ud for at fange
kundernes opmærksomhed og for at de kunne føle, at de sad på deres egen
terrasse og grillede. 

Daisy ringer til René hos Home & Office, da hun tidligere har snakket med ham, og havde etableret en rigtig god relation til ham.

Snakken falder hurtigt på, at idet vi ikke længere skal føre nogle af de pågældende varenumre i vores sortiment, kunne han måske godt være interesseret i at opkøbe det hele.

Nu skal vi så i gang med arbejdet.

Vi prøver først i telefonen at finde ud af, hvad vi mere præcis kan gøre for hinanden, og gennem samtaler og mails starter vi med, at han ønsker en liste over samtlige varenumre og deres oprindelige pris, rabatten og den nye pris.

Det får hun udarbejdet og sender til ham, med en yderligere rabat på xx.xxx,- som en god kunderabat for at få et rundt beløb, så hans regning vil lyde på x.xxx.xxx,-.

Dernæst skal han snakke med sit team, og da han vender tilbage, er det med en godkendelse, dog med et lille forbehold. De har ikke mulighed for at betale det fulde beløb, så de vil gerne lave en afdragsordning med os, og efter samtale med vores økonomiafdeling, bliver vi enige om en start betaling, og de 24 efterfølgende mdr. et fast månedligt afdrag, hvor de fra deres side ville kunne indbetale mere end det aftalte, hvis de havde haft et stort salg.

Og at når de 24 mdr. er gået skal restbeløbet falde, eller de resterende varer sendes retur til os. Startbeløbet får de dog ikke tilbage.

Over et teams møde, får vi sammen skrevet en aftale, og sat ansigt på hinanden, hvilket var enormt rart.

 

——

         Daisys konklusion med det her salg, var meget positivt.

Fordelen var, at jeg havde snakket med René flere gange før, hvilket gav mig den fordel, at jeg vidste, hvordan jeg kunne tillade mig at forelægge tilbuddet for ham, og til gengæld vidste jeg også, hvordan jeg kunne forvente at blive svaret.

René og jeg er meget ens mennesker, og havde nemt ved at snakke med hinanden. Vi lever os begge ind i forhandlingen, så det er meget mere forståeligt for os begge.

Vi havde fået opbygget en relation fra før, hvor vi bla. også igennem tidligere samtaler havde snakket privat, så jeg følte, jeg kendte ham, så naturtro startede jeg jo med at høre, om han havde haft en go påske (idet her tilfælde).

 

Jeg har fået så meget ud af de her samtaler med René. Jeg har fået et kendskab til, hvad jeg selv er i stand til men også, hvad andre kan forlange af mig i en sådan situation.

Jeg har erfaret, at min viden om, at man som oftest altid lige skal stikke en finger i jorden, når man snakker med nogen, kan bære stor frugt.

Jeg har også erfaret, at min viden om kalkulationer ikke lige er super finpudset, og at et begreb som avance ikke er et, der ligger først i mit ordforråd. 😉

Men at man stadig med den rette ånd og det gode gåpåmod kan komme udenom på en lidt fin måde.

Jeg synes, det har været en virkelig kæmpe succes for mig, men alt er jo relativt. Det er en kæmpe personlig succes og bedrift for mig, og lidt mere når de 24 mdr. er gået og de ikke sender varerne retur.  😉

 


Teamet hos Home & Office A/Sim
En Succes oplevelse (René)

En aftale om et lageropkøb.

René fra HOME & OFFICE opkøbte et lager fyldt med grill artikler fra EcoVibe Tools A/sim i slutningen af april mdr. år 2022.

Dette blev gjort med accept fra den gruppe elever i HOME & OFFICE samt deres vejleder.
Det samme er gældende for dem i Daisys Afd. EcoVibe Tools A/sim.

Hvorfor egentlig løbe sådan en risiko! og være så dedikeret på at få tvunget så stor en ordre igennem en handelsaftale!

Et, er at der gennem en længere periode har været gode telefon samtaler mellem René og Daisy, hvor Daisy havde købt mange varer til forbrug internt i EcoVibe Tools A/sim, som hun købte gennem virksomheden Forbrug Mercantec. Og noget andet er, den gode relation mellem René og Daisy, som har gjort at de stoler på hinanden, nok til at man kunne lave en tilbagebetaling løbende som gør at man har en chance for at betale penge tilbage efter de er videresolgt til andre skolepraktikker samt Simu butikker.

Daisy fik en god afslutning inden hun stoppede i skolepraktikken, og René fik mange varer billigt nok til at kunne lave en god sæson præget kampagne til sommertiden.

——

René udtaler selv:
Det er så fantastisk at kunne lave en handels aftale med både accept fra ens team og vejledere, og faktisk være stolt over at skrive sin underskrift på noget som jeg er sikker på bliver en succes!

Jeg ved at Daisy er af samme støbning som jeg, som godt ved at man lige skal tage nogen ting med et gram salt, og hun tør også at løbe en risiko ved at købe nogle af vores varer, hvilket har givet mig en masse succes oplevelser under vejs.

Inderst inde ved jeg godt at det ikke juridisk 100% lavet det hele, men pointen er jo at man lære noget på sin rejse gennem praktikforløbet.

Og det er da meget sjovere at sidde og lave handelsaftaler ”face to face” over Teams end en mailkorrespondance.

Lige nu er vi halvvejs igennem de første 100 ordre fra ordre generatoren hvor vi har fokuseret salg på det opkøbte lager, og samtidig vil vi prøve at lave licitationer og annonce til skolepraktikker de løbende uger.

Alt i alt en fed oplevelse for mig.